Sverige 2002

Send en mail til os



Vi havde planlagt en tur til Norge på motorcykel, men da dagen oprandt, kunne Norge ikke byde på andet end regn og lave temperaturer, og efter vores første uges ferie i Danmark med samme opskrift, havde vi ikke tålmodighed til mere af den slags. Så efter en tur på Internet for at tjekke Europas vejr, faldt valget på Sverige. Dette valg fortrød vi bestemt ikke.
Vi startede med at bestille en billet fra Grenå til Varberg med natfærgen, og så kørte vi ellers stille og rolig til Grenå sidst på eftermiddagen, efterhånden skarpt forfulgt af meget sorte tordenbyger. Inden vi kom på færgen nåede vi da også lige at få lidt vand.
Men efter nattens overfart kørte vi meget tidlig (kl. 5) i land på den svenske side til en høj klar blå himmel og en dejlig morgensol.
Vores første pause blev holdt på en lille rasteplads, hvor der var en badebro, her indtog vi kl. 6.30 varme rundstykker og kaffe/the, inden vi lidt længere henne af vejen kikkede på Vallsjö Kirke.
Vallsjö Kyrka
Camping i Vetlanda
Campingpladsen vi boede på i Vetlanda, lå i et område lidt udenfor byen, hvor der var lidt af hvert, altså både lystbådehavn, golf, badestrand, sommerhuse og hvad ved jeg. Et rigtig hyggeligt sted.
Campingpladsen er ikke så stor, men efter vores mening helt OK, der kom også en del motorcykler.
I nærheden af Vetlanda ligger der en mine, som hedder Kleva gruva, denne besøgte vi også. Her behøver man ikke komme i rent tøj, for det er det ikke når man kommer ud, mudder. Støvler anbefales. Men bortset fra det, så var det da meget spændende. Man blev udstyret med en størrer stavlygte, da ikke hele minen er oplyst.
Vi var også inde i bjergkongens grotte, hvor der var meget mørkt.
Campingpladsen på Stensö ved Kalmar
Wasa Stenen på Stensö
Efter Vetlanda gik turen videre mod øst til Kalmar, her ligger der en campingplads i udkanten af byen op ad rekreative områder, på en lille ø, som hedder Stensö.
Fra denne lidt størrer campingplads er der gå-afstand langs vandet ind til Kalmar Slot og by. Denne gå-tur anbefales, vi tog den flere gange. På ca. 25 minutter kan man nå ind til Slot og by.
Går man den anden vej, kommer man ud på spidsen af øen, hvor Gustav Vasa gik i land efter landflygtighed.
Her er der langs kysten flere steder hvor der er bålsteder man kan sidde ved, og spejde ud over vandet...var det noget med pølser og snobrød? Denne tur er ca. 5 km. og kan også anbefales.
Kapel på Kalmar "nye" kirkegård
Kalmar Slot
Kalmar Slot
Kirken på Kalmar slot
Vandtårnet i Kalmar, nu lejligheder.
Kalmar Domkirke
Døbefonten i Domkirken
Under vores besøg i Kalmar Domkirke, hørte vi solosang af en lille uanseelig pige med en meget stor stemme, som øvede i kirken. Som altid er det interessant at besøge en kirke, og dette ikke fordi vi er specielt religiøse, men kirker siger altid noget om et steds historie.
Kalmar by omkring Domkirken er meget rektangulert opbygget, så det er lige gader.
Der er stadig en lille del af den gamle bydel tilbage, og der er små "pussenusse" huse, meget idyllisk.
Øland skulle vi selvfølgelig også besøge, og vi tog turen over broen til denne langstrakte ø. (Langelands overmand)
Her er der også en masse møller, som bl.a. har været brugt til at slibe sten til Borgen Borgholm, som nu ligger som en ruin. Meget stort.
Borgholm Borg er et besøg hvis man er til historiske ting og ruiner, og den måler sig let med, hvis den da ikke sagtens overgår Hammershus på Bornholm. Vi tilbragte noget tid der, og vil vende tilbage hertil med børnene og en lommelygte....
Som nabo til Borgholm Borg ligger Solliden, som er det svenske kongepars sommerhus. Det er en villa bygget i italiensk stil med en stor have/park omkring, som altid er åben for publikum mod entre, denne går til vedligeholdelse af haven.
Lige netop denne dag, som vi havde valgt til at besøge haven, havde kronprinsessen Viktoria 25 års fødselsdag, (det vidste vi altså ikke)og denne bliver altid holdt i Solliden, så der var masser af mennesker, som var kommet for at lykønske prinsessen, så det blev til et glimt af både kongen, dronningen og kronprinsessen. Det skal hertil siges, at de er meget afslappede, da især Kong Gustav, som kunne få hele menneskemængden til at le.
Fra venstre: Silvia, Viktoria og kong Gustav
Folkemængden ved Solliden

Fra møbelsamling

Fra møbelsamling

Alfehuse

Vandhaven

Torneroses Slot

Stenhave
Vi besøgte også Blomstergården, som er lavet af en mand gennem tiderne. Egentlig var han en fattig bonde, men han havde interessen for at anlægge haver. Dette blev mødt med megen hovedrysten af omgivelserne, at en fattig mand ville bruge tid og penge på slige ting. Men efterhånden blev haven kendt, og folk begyndte at valfarte til den, indtil brandmyndigheder forlangte store krav, og bonden lukkede haven for offentligheden.
Haven blev først åbnet igen efter hans død, og var nu tilgroet og misholdt, men en forening har nu set det som deres opgave at vække denne smålands-have til live igen.
For have interesserede eller bare som udflugtsmål med madkurv er den et besøg værd.
Backaskog Slot
Gratis Wirefærge på humle-vägen
Udsigt på humle-vägen
Dino springvand på torvet i Bromölla

Lindon havn, en lille hyggelig havn, ikke så langt fra Bromölla.
Vi fortsatte turen over Sverige, og gjorde holdt på Strandengens Camping, en lille tætpakket plads i Bromölle, den absolut billigste plads på turen.
Herfra kørte vi turen humle-vägen rundt om Ivösjön, og nød nogle virkelig flotte udsigter.
Færgen til øen var trukket af kabler og gratis at tage. Bäckaskog Slot er idag hotel, så det der kan man gå tur i parken, og der findes også restaurant.
Springvandet med dinosaurerne findes på Bromölla's torv, og denne by er der ikke så meget at sige om, ud over at der er et udmærket pizzaria ved hovedvejen.
Som overnatnings-sted er denne campingplads, Strandengens Camping udmærket, der er vandrehjem i forbindelse med den, men ellers er der ikke det helt store at sige om den, ud over at den var billig.
Tykarpgrotter

Et besøg i Tykarpgrotter er også interessant, dette foregår på guidede ture, og der bliver talt bl.a. svensk.
Turen rundt foregår med campinglamper, og der er i grotterne foregået indspilninger til Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter.
Vi besøgte byen Christiansstad, her er der mange steder, som henviser til Christian IV. Mange ting hedder noget med Christian et eller andet, og det er da også ham der er grundlægger af byen. Her kan man besøge byens museum ganske gratis, og det fortæller meget om byens historie.
Billederne er fra Christianskirken i byen.
Lund Universitet er en statelig bygning, og det er Domkirken i Lund også.
Denne Domkirken har jo engang været dansk ejendom......


Til toppen

Opdateret d. 19.11.04